Søndagen den 15de November 1863.

Af to Meddelelser, der i Løbet af Dagen ere kommen os tilhænde og som

vi saa hurtig det var os muligt bragte til vore Læseres Kundskab,

fremgik det, at Hs. Majestæt Kongens Sundhedstilstand var saaledes,

at den maatte vække alvorlig Bekymring hos Enhver, der elsker sin Drot

og sit Fædreland.

Telegraphen bringer os nu iaften det Budskab, at

Kong Frederik den Syvende er død!

et Budskab, der vil fremkalde dyb og oprigtig Sorg trindt om i Danmark,

i den Riges Bolig som i den Fattiges Vraa. Thi Han, der nu er gangen

til sine Fædre og med hvem det sidste Led af den Kongestamme, som nu i

over fire Aarhundrede har siddet paa Danmarks Throne, er uddød, var

saa ærlig, saa jævn og frem for Alt saa dansk i Sind, som vel ingen

af hans Forfædre. Hans Valgsprog var: "Folkets Kjærlighed min Styrke".

I sandhed, han fandt denne Kjærlighed i rigeste Maal.

Han levede at see, hvor herligt den Frihed, han af fri kongelig Magt-

fuldkommenhed skjænkede sit Folk, slog Rod i den danske Jord, men han

skulde desværre ikke opleve, hvad han saa inderligt ønskede, at see

Kongeriget og Slesvig nærmere sammenknyttet og see Sit Folk i alle

Monarkiets

Dele leve i Fred og Samdrægtighed.

Det havde været Kongens Hensigt for nogle Dage siden at reise tilbage

til Hovedstaden, men en høiere Styrelse vilde det anderledes; Han

blev syg paa Glücksborg Slot og afgik ved Døden der i Eftermiddag

Kl. 5½.

Hans Minde være velsignet !

Gid den nye Slægt, der nu staaer for Tour til

at bestige den gamle Throne, man have den rette Følelse for Folkets

Tarv og Trang, maa regere i den samme frisindede og danske Aand,

der besjælede den hedenfarne Konge !

----------------------------------------

------------------------------------------