Ved midsommertid kom kongen af Danmark med sine bedste riddere; de lå og ventede uden

for staden Rostock, indtil hans fætter markgrev Valdemar af Brandenburg kom med overmåde

mange folk samlet langvejs fra. Uden for staden samledes desuden så mange andre fyrster,

grever, frie riddere og gode folk, at man aldrig har set mage der til lands. På den åbne mark

var rejst to smukke telte, bedækkede og helt beklædte med skønne tøjer, mest røde. Da alle

havde hørt messe om morgenen, drog kongen frem med sine folk; efter ham i hans skare red den

gavmilde og tapre hertug Valdemar af Sønderjylland; han medbragte 300 mand på store strids-

heste og havde hos sig 6 andre herrer, der fulgte på hertugens bekostning.

Imidlertid kom markgreven med sine folk i stort optog. Kongen slog ham til ridder med 19

andre fyrster og herrer og uddelte ridderslaget til 80 andre mænd. Hver af dem havde han dagen

i forvejen sendt en skarlagenkappe, en overkjortel og en pelsforet kjortel samt en pasgænger.

Herrerne uddelte straks ridderslag og alle de andre herrer gjorde så mange til riddere, at en sådan

skare riddere aldrig før var set i et stort kongerige. derpå gik man til bords; i begyndelsen rettedes

der an af fornemme fyrster og herrer, som var iført dragter, der var syet til lejligheden og sad på

store skaberakklædte heste.

Hvad fest der var i de to fyrsters telte, hvor mange lanser der blev brudt i turnering i de to dage

og hvad andet mærkeligt der skete, det havde man aldrig før hørt om i landene og det vakte

almindelig begejstring.